Regelsæt for færgelejer

1. Medlemmer, der ønsker det, kan ansøge om tilladelse til at opsætte broer "færgelejer" for egen regning og risiko.

2. Medlemmet skal eje det antal meter broplads, som anvendes til båd og bro. Der betales ligesom for øvrige bådpladser jf. havnens takstblad .

3. Broen skal konstrueres efter aftale med havnen. Konstruktion skal følge havnenstegninger og specifikationer, og udseendet skal følge havnens øvrige broanlæg. Havnen har ret til at stoppe byggeriet hvis det er i åbenlys uoverensstemmelse med tegninger og specifikationer.

4. Byggeriet skal færdiggøres indenfor den periode, der er aftalt med havnen.

5. Havnen er efter aftale behjælpelig med bestilling af pæle.

6. Nedramning af pæle foretages af en af havnen godkendt entreprenør.

7. Medlemmet betaler for omkostninger til pæle og nedramning efter regning.

8. Efter endt bygning sørger medlemmet for oprydning og bortskaffelse af affald.

9. Vedligeholdelse af broen påhviler brugeren.

10. Når medlemmet ikke benytter sin faste plads, disponerer havnen over denne, således at havnen udlejer den på lige fod med øvrige bådpladser. Indtægter her fra tilfalder havnen.

11. Det opførte færgeleje kan omsættes til andre i lighed med øvrige bropladser.

12. Såfremt havnen af hensyn til havnens interesser ønsker, at medlemmet skal flytte plads, stiller havnen en rimeligvis tilsvarende plads til rådighed, og der registreres det fornødne brugerskifte. Dette forhold vil f.eks. gøre sig gældende ved udvidelser eller ændringer i havnens anvendelse eller indretning.

13. Der må ikke opsættes skiltning med "privat", "reserveret" eller lignende.

14. Såfremt der opstår konflikt mellem dette regelsæt og havnereglementet, er det havnereglementet, der er gældende.