Høstfest Oktober 2011
Den 15. oktober 2011 var der atter indbudt til Skur &
Jollelaugets traditionelle Høstfest.
Hvorfor nu ”Høstfest”? Ordet er afledt fra ”Høstsild”, der
iflg. Den Store Danske encyklopædi er: ”Store sildestammer, der gyder i
efteråret; kendes fra Østersøen og havet omkring Island”, Så derfor Høstfest.
48 personer var mødt op kl. 1300 hvor
laugets formand Hans – Erik Hansen bød velkommen i marinaens dejlige sejlerstue.
Han sagde bl. a. at ”ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld”, og
benyttede lejligheden til at takke bestyrelsen med påhæng for det store arbejde
der var lagt i arrangementet. Efter at have indtaget en velkomstdrink blev der
budt til bords på
1.st. salen, hvor de smukt dækkede borde blev taget
i øjesyn inden maden blev præsenteret og efterfølgende indtaget med stor
fornøjelse.
Hvad var så de kulinariske nydelser??
3 slags sild (hjemmelavet forstås) -
Fiskefileter – Fiskefrikadeller – Thaigryde –
Torskegratin – Gravet laks – Cognac marineret laks – Jomfruhummere – Hjemmebagt
brød og meget mere. Senere blev der serveret Rubinsteinkage og Petit four. Alt
kunne ledsages af de bedste chilenske vine.
Snakken gik fra første færd, og først henad kl. 2130 var der
tid til opbrud, og der var kun det ”trælse” arbejde tilbage, nemlig oprydning og
rengøring, og her måtte førnævnte bestyrelse atter træde til!!!
Datoen for næste Høstfest er sat for
2012 nemlig 13. oktober kl.1300
En stor tak for et velgennemført arrangement.
Med venlig hilsen
Mogens Munch
Alle billeder kan klikkes større