Manglende eller
ødelagte fortøjninger
På
flere af de både, der har overvintret i havnen, har isen ødelagt fortøjninger
eller affjedring. Det betyder, at nu når isen smelter er disse både helt
utilstrækkeligt fortøjet. Vi beder derfor de bådejere, der har både i vandet om
at tjekke at bådene er forsvarligt fortøjet.
Vis hensyn til arbejdet
med nedramning af nye pæle
Mange af afviserpælene i indsejlingen er blevet revet op eller ødelagt af isen.
Disse skal fornyes. Desuden skal der nedrammes fortøjningspæle langs den nye
sektion af bro 4. Endelig er der få pæle, som skal udskiftes på grund af ælde.
Pæleholdet beder os derfor have lidt tålmodighed ved passage af ”Spætten” under
arbejdet, da dens fortøjningstov vil komme til at spærre for færdslen i kortere
perioder. De skal nok slække af, så snart det er muligt, for at tillade passage.
Pladser med for lav
vanddybde
Den årlige uddybning af havnen går snart i gang. Hvis du ved, at der er
problemer med vanddybden på din plads, beder vi dig meddele dette til
havnsfogeden, så vi sikrer at der bliver foretaget den tilstrækkelige uddybning
her.
Husk årsmærkaten
Nu
er det snart sæson for isætning af både. Husk nu lige at hente en årsmærkat på
havnekontoret og få den monteret synligt på din båd allerede ved isætning.
Undgå dieselpest i
bådens tank
Fra 01.01.2010 tilsættes al dieselolie, som sælges fra tankstationer 5%
bio-diesel. Det er jo et godt og miljøvenligt tiltag.
MEN……….
Det har vist sig, at tilsætningen af bio-diesel giver en forhøjet risiko for, at
der udvikles dieselpest, hvis der i tanken findes selv ubetydelige mængder vand.
Vi har derfor benyttet os af en undtagelsesbestemmelse om at havne må sælge ren
dieselolie, som ikke er tilsat bio-diesel.
Havnens tank indeholder
derfor ren dieselolie uden bio-diesel.
Undersøgelser har vist, at allerede efter 3 mdr. har bio-diesel en stærkt
forøget risiko for at udvikle dieselpest.
I
Sverige har man siden 2005 tilsat bio-diesel til bilernes dieselolie. Det er
også blevet til syne i Sjøredningens statistik, idet man i 2007 i 224 tilfælde
måtte gå til assistance til både med motorstop pga. tilstoppet brændstof-system.
Vi vil derfor advare mod at man hælder alm. ”tankstationsdiesel” på båden.
Desuden tjekkes havnens tank hver uge for at sikre at der ikke findes vand på
bunden af tanken, der kunne væres årsag til dieselpest.
Du
kan læse meget mere om hvordan du undgår dieselpest på
www.frederikshavnmarina.dk under
BRÆNDSTOF.
Se
også
artiklen i Danske bådejere om risikoen ved biodiesel
Marinaens Mail-liste
Du
modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig marinaens mailliste. Hvis du IKKE
ønsker at modtage disse mails, kan du
afmelde
dig her.
Hvis du kender til brugere, der endnu ikke har tilmeldt sig maillisten, men
gerne vil modtage disse informationer, kan tilmelding ske samme sted.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Frederikshavn Marina