Marinaen informerer
En bøn til vores brugere
Sæsonen er i gang igen, og mange har travlt med at klargøre båden til sommerens oplevelser. Fra Marinaens side er der 4 ting, som vi beder jer alle huske i år:
1. Der SKAL være gyldig årsmærkat på alle både inden søsætning!!
2. Elforbrug er KUN tilladt gennem en elmåler
3. Der må ikke anvendes ulovlig bundmaling
4. Båden skal være forsvarligt fortøjet – inkl. affjedring.
Vi oplevede sidste år, at flere både var helt uforsvarligt fortøjet. Disse både er til fare for sig selv, andre både, og havnens anlæg – det kan ingen af os være tjent med.
Afløser for havnefogeden - Stilling ER besat
Vi søger en afløser for havnefogeden i perioden 15.04 – 01.10.09.
Du skal arbejde på skift med Per Olsson. F. eks. hver anden uge, eller hvad I indbyrdes finder hensigtsmæssigt. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt og løse de almindeligt forekommende opgaver på havnen. Erfaring med traktorkørsel og kranbetjening vil derfor være en fordel. Du står endvidere for opkrævning af havnepenge fra gæstesejlere og campister, morgen og aften.
Yderligere oplysninger kan fås hos havnefoged Per Olsson, tlf. 98 43 28 56, eller formand for havneudvalget, Henning Ewall tlf. 98 48 21 18
Havnens dag, Lørdag den 18.04.2009 kl. 08.30
Vi starter med en kop kaffe og et rundstykke i fælleshuset, hvor opgaverne vil blive gennemgået og fordelt. Vi har brug for din hjælp til at få Marinaen gjort sommerklar.
Vi starter med en kop kaffe og et rundstykke i fælleshuset, hvor opgaverne vil blive gennemgået og fordelt.
Vi skal bl.a.:
· Klargøre borde, bænke og grill-faciliteter
· Montere brandmateriel
· Montere skiltning
· Afrensning af broer
· Rydde op over alt på havnen, såvel på havneområdet som på baglandet
· Gøre fælleshus og servicebygningen præsentabel
Tilmeld dig på listen, som ligger fremme på havnekontoret, eller send en mail til frhsh@mail.dk og skriv lige hvor mange I kommer (af hensyn til rundstykker)