MARINAEN INFORMERER I JULI MÅNED 2010 !
Vi befinder os i en ustabil verden med en samfundsøkonomisk krise med mange strukturelle forandringer, derfor skal bestyrelsen forsat arbejde hårdt og målrettet for at sikre havnens økonomi, - for at være på forkant med udviklingen, - og med de tiltag vi er på vej med!
Overstående er formentlig baggrund for at FRHKOM har opsagt tilskuddet til de 2 offentlige handicap toiletter, - det samme med tilskuddet til renovation, dette her pr. 1 Juli - også vores tilskud som vi forhandlede os til i April 2005 mangler i pengekassen! Tilskuddene har en værdi af over 250.000 kr. årligt!!!
Med overstående som den store overskrift skal vi til at se, om der er mulighed for nye indtægtskilder til vores fællesøkonomi.
Derfor denne opfordring til jer medlemmer: Hvis I har forslag er I meget velkommen til at komme med dem, - dog skriftligt!
Min personlige holdning er, at alle brugere af havnen skal og bør bidrage til økonomien.
Det BLÅ FLAG mangler vi på havnen, - ærgerligt! Vi opfylder desværre ikke mere kriterierne, - uden offentlige toiletter kan vi ikke underskrive, at havnen opfylder alle de skrappe krav.
Bestyrelsen kan/vil ikke drive offentlige toiletter for medlemmernes kontingent kroner, - så desværre bliver konsekvensen formodentligt, at vi skal montere kodelåse på dørene, så det kun er havnens brugere der har adgang.
Vi har fået sponseret en hjertestarter der hænger ved døren til havnekontoret, af TRYG FONDEN, - der har været 10 medlemmer på kursus i at brugen den.
Vi har nu indført ”kuvert
betaling” dette for at lette vores havnefoged's arbejde, - men også så vores
gæster kan betale for deres ophold på havnen eller brug af slæbestedet, udenfor
havnekontorets åbningstid.
Positivt er, at de mange bådpladser vi lavede ved broforlængelserne for et par år siden, stort ser er optaget.
Det ulovlige bundmaling /TBT) har været forbudt at bruge på lystbåde siden 1991. Desværre er der bådejere her i havnen, der ikke respekterer dette forbud. Bestyrelsen og Havnefogeden i år brugt meget tid på nogle få bådejere, der bevidst eller ubevidst, - risikerer, at ”tørre” en kæmpe regning af på fællesskabet.
Vi skal næste år have vores klaptilladelse fornyet! - hvor vi skal forvente, at der skal tages prøver af havnebunden, - om den indeholder ”TBT” + tungmetaller.
Prøverne skal analyseres på et godkendt laboratorium, - der er første gang, efter de nye Miljøcentre er opstået, at vi skal igennem denne procedure !!
Blot et par lystbåde malet med TBT-holdig bundmaling, kan være nok til at bundmaterialet ikke kan bortskaffes på vanlig vis, men deponeres på land.
Prisen for landdeponering fra en lystbådehavn er anslået til, at den kan nemt løbe op i 10- 15milioner kr. - mod den nuværende pris til søs kan klares for ca. 300.000 – 500.000 kr.
I bestyrelsen snakker vi om, at lave en beredskabsplan for at sikre, at hvis der sker uheld, at det rette rednings, - sluknings og forureningsbekæmpelses udstyr fungerer og er nemt at finde.
Og at havnens ansatte og brugere er bekendt med de opgaver der skal udføres ved uheld.
Mere om dette til efteråret.
Jeg ønsker jer alle en god sommer.
pbv
Christian Muff fmd.