Marinaen har fået hjertestarter

Marinaen har søgt Trygfonden om en hjetestarter. Til vores store glæde blev den bevilget. Alene det er en bedrift. Vi har fået oplyst at Trygfonden hvert år sponserer 50 hjertestartere rund om i Danmark. Til hver hjertestarter er der ca 1.000 ansøgere.
Derfor er vi MEGET taknemmelige over at vores ansøgning er blevet imødekommet.

Vi lægger stor vægt på at sikkerheden på Marinaen er optimal. Her er hjertestarteren et meget vigtigt hjælpemiddel. Trygfonden fører statistik over brugen af de hjertestartere, de har sponseret. I 66% af de tilfælde hjertestarterne har været i brug, har patienten overlevet. Til sammenligning har patienter, der får hjertestop udenfor sygehusene kun 5% overlevelseschance. Der er således ingen tvivl om at overlevelseschancen er mange, mange gange større, når der er en der kan foretage hjerte-lunge-redning og anvender en hjertestarter.

Men betingelsen for at hjertestarteren kan redde liv er, at den bliver brugt, når behovet er der. Derfor har Trygfonden også sponseret et 4 timers kursus i hjerte-lunge-redning inkl. brugen af hjertestarteren. Vi har haft 10 personer på kursus.
bl.a. har både Per og Vibeke (havnefogeder) været på kursus. Også 2 af dommer-pigerne har været igennem kurset.
Målet er jo selvfølgelig, at der altid er nogen på havnen, der kan foretage hjerte-lunge-redning.

Da vi skulle finde kandidater til kurset, opdagede vi til vores glæde, at der er rigtig mange af vore brugere, der i forvejen har gennemgået kurset fx. via deres job. Det øger jo bare sikkerheden på havnen endnu mere. 

Ole (kursusinstruktøren) præsenterer her hjertestarteren. Den ser jo ikke ud af meget, men har meget stor virkning, når det gælder om at redde liv.

Hjertestarteren forklarer selv punkt for punkt, hvordan den skal bruges.
Den foretager selv analyse af, om der er behov for at afgive stød eller ej.
Man kan derfor ikke komme til at afgive stød,  hvor der ikke er behov for det.
Helmuth er her i gang med at give hjertemassage.

Hjertestarteren er tilkoblet og "leder redningsaktionen" via den elektroniske stemme.

Kirsten kæmpede også med at genoplive dukken.  Søren C. forsøger sig med kunstig åndedræt
 Søren N. lægger virkelig kræfterne i  - men selv om patienten ser lidt flad ud, har han helt styr på hvad han gør.  Helmuth og Søren N. samarbejder her om at redde patientens liv.

Samarbejdet er vigtigt, når  der  skal ringes efter hjælp, hentes hjertestarter, og gives hjerte-massage og kunstig åndedræt.

Hjertestarteren blev leveret med en ophængskasse, som kun er egnet til indendørs brug. Vi lægger stor vægt på at den skal være tilgængelig døgnet rundt. Vi skal derfor have kassen ombyttet til en udendørs model. Herefter vil den blive ophængt ved siden af døren til havnekontoret 

Indtil da findes hjertestarteren på havnekontoret.

Lad os hjælpe hinanden med at passe på den - måske afhænger dit liv af den.