"Husker du 2011" Kavalkade fra året med kulde, is og sne

Husker du hvad der skete på vores havn i 2011? Ja, noget sidder nok klokkeklart i hovedet, mens andet er mere diffust.

Dette er for at lave en lille reminder for året der er gået, der vil være lidt billeder med tekst og forhåbentlig også lidt skriblerier.

Nå, men til sagen, vi starter i november 2010

Allerede d. 17. november 2010 var der sne overalt, landet havde fået sin første snestorm, og frosten begyndte at bide i kinderne. Havnens faste ”stok” frygtede at havisen ville tage pæle og broer, så der blev stor travlhed med udlægning af luftbobleanlæg. I januar 2011 ankom Ivan Jacobsen med sin forvoksede minigraver for at uddybe nordre bassin. Graveren kunne række 21 meter ud i bassinet. Opfyldet blev lagt på ydersiden af nordre mole. Det gav noget af et problem, idet der indløb klager over denne fremgangsmåde fra husene ved Europavej. Men vores utrættelige marinabestyrelse, med formanden i spidsen, havde naturligvis tilladelserne i orden, så de indgivne klager kunne afvises.

Men havnen isede til, og det var nødvendigt at starte vores lille isbryder, således at der kunne måles op til en ny bro ved nordre mole. Bryderen kom på arbejde med alle 9,9 HK. Men selv den enorme mængde af hestekræfter kunne ikke forhindre at afviserpælene ved indsejlingen blev fjernet af havisen, så her skulle der slås nye når foråret meldte sin ankomst.

D. 5. januar 2011 ankom der nye pæle til benyttelse ved nordre mole og færgelejer. Det var endnu for tidligt at begynde arbejdet med bro og færgelejer, så der afventes lidt mildere vejr.

Fortsættelse følger