| |
Soldaterne
angreb Bro 1 – 2 og 3 med nyinstallation af vandledninger.
Angrebet
har været besværliggjort af mange installationer af adgangsbroer til
bådene der skulle fjernes for at de lange vandledninger kunne monteres
på undersiden af broerne. Andet der vanskeliggjorde monteringen var de
mange stræktove, der ikke var fjernet inden ejernes både kom på land.
Der er monteret nye vandstandere i godt og
vel knæhøjde, og her vil der på marinaens foranstaltning blive monteret
vandslanger, således at havnens brugere kan få glæde af arbejdet.
Soldaterne
har ved flere lejligheder været generet af små udfald fra
bedrevidende angrebsstyrker fra
det tavse og uarbejdsomme flertal, men har altid formået at slå
angrebene tilbage på grund af dygtig og kompetent ledelse.
- Tidligere år har
soldaterne angrebet Bro 4, hvor der blev slået pæle, lagt nye
bjælker og brobelægning, samt ny vandforsyning.
- I foråret 2008 var
soldaterne atter på frit spil, idet der blev lagt fliser omkring
og ved fælleshuset, og en flot legeplads blev etableret ved Villy
Skovs mellemværd.

I skrivende
afrapporteringsstund har soldaterne flyttet sejlklubbens
standermast til ny og bedre position. Masten er taget i hus i den
famøse, men for øjeblikket uundværlige, blikhal hvor den er blevet
skrabet ned for gammel maling og ny maling påført over flere gange.
Det
tavse og uarbejdsomme flertal skylder soldaterne stor tak for
deres uegennyttige arbejde til fælles
bedste. Hvis ikke de stillede op gang på gang, ja så måtte marinaen, og
dermed os, betale os fra det, og så kan vi jo gætte på hvad, der vil ske
med vores kontingent.
Vores udsendte reporter ved
fronten
Mogens Munch
|